Kork

Kork er en af de mest miljøvenlige produkter der findes. Når en korkeg er 25 år gammel kan man høste barken første gang, og dette kan gentages hvert 9. år hele egens liv, ca. 300 år. Den tykke bark består af dødt korkvæv, som egen danner konstant hele dens liv, i takt med at stamme og grene vokser og udvider sig. Egen tager altså ikke skade af at få hjælp til at fjerne den døde bark (korken). Tværtom vokser den blot videre og udvikler ny kork, og absorberer mere og mere CO2, for hver gang barken bliver fjernet. En kork er såkaldt CO2 negativt, hvilket betyder, at det opfanger mere CO2 end det afgiver at producere.

 

En korkeg der får høstet barken hvert 9. år, absorberer 3-5 gange mere CO2 end en korkeg, der ikke får høstet barken. Og dette gør korkegen til en af jordens mest miljøvenlige ressourcer. Kork er tillige et vandtæt, elastisk og brandsikkert produkt, der kan flyde på vand. Træerne vokser primært i Portugal og Spanien i store og ofte meget gamle plantager.