Plastik

 

Plastik er et fantastisk produkt, og vi får nok aldrig en verden, hvor der ikke længere benyttes plastik. Fremtiden bliver forhåbentligt at nedsætte brugen af plastik, finde miljøvenlige erstatninger der hvor det kan lade sig gøre, og ikke mindst at genbruge det eksisterende plastik, så det ikke ender som affald i naturen. Der er mange kræfter der arbejder på, at der i fremtiden kun produceres 3-4 typer plastik, der alle kan genbruges. I dag produceres der utallige typer, hvoraf mange af dem desværre ikke kan genbruges.

 

Der kommer næsten dagligt nye tiltag til, hvordan vi kan komme den enorme mængde affaldsplast til livs. Nye projekter starter op. Nye maskiner bliver opfundet og sat i vandet til at indsamle. Laboratorier der kan redde koraller. Det er fantastisk spændende at følge med i disse nytænkende tiltag, og nedenfor lister vi blot et lille udpluk af de nyttige opfindelser.

 

Til fremstilling af plastik bruges først og fremmest råolie. Desuden indgår cellulose, kul, naturgas og salt. Råolie er en blanding af tusindvis forskellige stoffer. Når man genbruger plastik bruges der kun halvt så mange ressourcer i produktionen.

 

I højt industrialiserede lande med høj forbrænding kan de skadelige affaldsstoffer fra forbrændingen undgås, men i mange lande brændes plastik ved for lave temperaturer, og der udvikles skadelige dioxiner og furaner ved forbrændingen. Det er stoffer, der er skadelige for naturen og vores sundhed, og som er svært nedbrydelige. Det vil sige, at de ender med at indgå i fødekæden og kan for eksempel findes i brystmælk og navlestrengsblod.

Kilde: Plasticchange
 

Nedenfor har vi listet nogle fakta op. Vi henviser desuden til firmaer og foreninger, hvor du kan søge endnu mere information om emnet. Og så slutter vi af med at henvise til nogle artikler, vi selv har fundet interessante og lærerige.

 

Fakta

· Ifølge FN ender 8 ton plastik hvert år i verdenshavene.

· Fortsætter plastikforureningen i samme tempo, vil det i 2050 svare til at fire skraldevogne tømmes hvert minut.

· Ifølge FNs Miljøprogram vil der i 2050 være mere plastik end fisk i verdenshavene - med mindre udviklingen ændres.

· Omkring 60 % af det plastik der bliver udledt kommer fra Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam. 

· 80 % af det affald, der ender i havene kommer fra landbaserede aktiviteter (lossepladser, industri, stormflodsafløb, turisme, ubehandlet spildevand).

· De resterende 20 % kommer fra aktiviteter på havet (krydstogtskibe, færger, fiskeri, containertransport, off-shore industri såsom olie- og gasplatforme).

· Danskerne køber 21 liter vand på flaske hvert år.

· I 1962 blev der produceret 15 millioner ton plastik, mens det tal i 2014 var vokset til 311 millioner ton.

· Kun 14 % af al plastikemballage bliver indsamlet til genbrug, men reelt er det kun 5 %, der bruges mere end én gang.

· Plastikemballage i original form kan overleve i vand i flere hundrede år, mens mikroplastik kan overleve endnu længere.

· 100.000 havpattedyr og én million fugle lader hvert år livet på grund af plastforurening.

· Danmark har den laveste genanvendelsesprocent for husholdningsemballage ud af 30 europæiske lande.

Kilder: Plasticchange, FN, The New Plastics Economy, Miljøstyrelsen

 

Bionedbrydeligt plastik

"Bionedbrydelig plast er traditionel plast, tilsat et særligt additiv som gør, at det nedbrydes til CO2 og vand ved påvirkning af varme, ilt og UV-lys og/eller enzymer. Det foregår på industrielle komposteringsanlæg under meget kontrollerede forhold, dvs. høj fugtighed og temperaturer mellem 40 og 65 grader."

Kilde: Plastindustrien

 

Så bionedbrydeligt plastik er desværre ikke den store frelser på verdenens plastikudfordringer, for det nedbrydes kun under de helt rette forhold. Fx vil det tage adskillige år, før det bliver nedbrudt i naturen. Og i vand vil det blot nedbrydes til mindre stykker plast, der stadig vil skade dyrene i og omkring havene. Men under kontrollerede komposteringsforhold er det et godt alternativ.

 

Bioplast

"Biobaseret plast er fremstillet af biomaterialer som f.eks. majs, korn eller sukkerrør. Biobaseret plast er ikke nødvendigvis bionedbrydeligt."

Kilde: Plastindustrien

 

Bioplast er dyrere at fremstille end traditionel plast. Der er stadig mange ting, det ikke kan bruges til, og benyttes mest til emballage, poser og engangsservice. Ligesom med bionedbrydeligt plast, kræver bioplasten også de helt rette forhold, for at kunne blive nedbrudt. Den må ikke blandes med almindelig plast på komposteringsanlæggene, men skal samles for sig. Og smides en pose i naturen, går der flere år før den nedbrydes.

 

En stor ulempe ved at producere bioplast er, at det oftest består af fødevarer som fx majs, sukkerroer mv. Hvis der bliver større efterspørgsel på fx maj, vil prisen stige globalt. Det kan få stor betydning for fattige mennesker i lande, hvor majs er deres vigtigste fødevare. Derfor vil det være bedst, hvis bioplast bliver produceret af fx halm. Så bioplast kan sagtens være et godt alternativ til almindelig plastik, hvis det komposteres korrekt. Og bliver produceret af affaldsprodukter som fx halm.

 

Selvom fakta måske kan virke lidt nedslående, er det positivt, at så mange lande, firmaer, organisationer og enkeltpersoner er gået ind i kampen om at reducere plastikken. Og vi kan alle gøre noget for at hjælpe til!

 

Links til danske firmaer med specialviden om plast

Plastindustrien

Plasticchange

Plastfri Roskilde Fjord

Danmarks Naturfredningsforening

 

Artikler om plast

Kommuner tøver med at indsamle plastaffald

Plastik fra fodboldbaner forurener naturen

Coop vil udskifte 4000 emballager

Lån en kajak gratis og saml affald

Forskere udvikler enzym, der kan spise vores plastikaffald

10 ting du ikke vidste om bionedbrydeligt plastik

Fakta om bioplast

Ikke et quickfix

Sådan undgår du mikroplast

I Kenya er plastik forbudt

Dansk skib skal rense havet for skrald

Så er Mærsk skibet klar til affald

Regeringen vil forbyde de tynde plastikposer

 

Reduce · Reuse · Recycle