Hvad kan du selv gøre?

 

Vi kan alle selv gøre noget for miljøet i vores hverdag. Det kan være små ting, som er nemme at have med at gøre, og som ikke tager lang tid. Eller det kan blive en livsstil at leve bæredygtigt. Uanset din lyst, din tid eller dine muligheder er lidt bedre end ingenting.

 

Nedenfor er listet et lille udpluk af de mange muligheder, vi mennesker har for at gøre noget for miljøet. Vi henviser også til steder, hvor du kan finde endnu flere ideer og forslag. Mulighederne er mange, så vi håber, du vil finde nogle af dem nyttige. 

 

Reduce · Reuse · Recycle

 

Transport

· Tag tog eller bus til og fra arbejde.

· Benyt dig af de mange samkørsel-ordninger der findes. 

· Tag cyklen til og fra punkt A og punkt B.

· Gå hvis du ikke skal langt.

· Tag trapperne i stedet for elevatoren (det er også sundt for dig).

 

Elektronik

· Sluk computer, tv mv. om natten når de ikke bruges og spar på strømmen.

· Brug energisparepærer.

· Vask tøj ved lav temperatur.

· Undgå at bruge tørretumbleren for meget.

· Køb mus og tastatur i bambus fremfor plastik.

 

Plastik

· Tag din egen pose/eget net med når du handler.

· Brug plastikposerne til de er helt slidte.

· Sortér plastik i en spand for sig, og aflevér det på genbrugspladsen hvis muligt.

· Køb ikke vand på plastikflasker. Eller smid den i det mindste i en plastikgenbrugscontainer.

· Sig nej tak til sugerør

· Smid ikke vatpinde i toilettet.

· Drop engangsbarberblade.

· Drop alt engangsservice.

 

Emballage

· I stedet for at bruge plastikposer til indkøb så brug evt. et net, gerne i økologisk bomuld eller hamp.

· Køb madprodukter der opbevares i glas fremfor i plastik når muligt.

· Medbring din egen termo kop, når du bestiller en "coffee to go".

· Køb en miljøvenlig vandflaske i stedet for engangsvandflasker (vandet i danske vandhaner er meget rent).

· Drop de små plastikposer du får dine køb i på apoteket, medbring selv net.

· Drop de små rulle-plastikposer i supermarkederne, hvor du kommer et par sokker el.lign. i. Eller genbrug i det mindste posen.

 

Til børnene

· Brug stofbleer fremfor engangsbleer.

· Køb miljømærket engangsbleer.

· Brug ikke sugerør i plastik - man kan købe mere miljøvenlige sugerør i fx stål, strå og bambus.

· Køb miljøvenligt legetøj i økologisk stof, FSC træ mv.

 

I køkkenet

· Opbevar mad og rester i glasbeholdere i stedet for plastik.

· Drop folie og husholdningsfilm og brug fx i stedet Bee's Wrap (se under link).

· Brug redskaber i træ, rustfri stål, glas og keramik frem for plastik.

· Drop kaffekapslerne.

· Spar på vandet, lad det ikke løbe mens du skræller kartofler el.lign.

 

Rengøring

· Brug tøjklemmer af træ i stedet for plastik.

· Brug rengøringsmidler mærket med Svanen eller EU blomsten.

· Følg anvisningerne på rengøringsmidlerne og overdosér ikke.

· Undgå de "klassiske" farvede skuresvampe - der findes mange miljøvenlige alternativer hvis du googler på "skuresvamp uden plastik".

· Spar på vandet, lad det ikke løbe unødigt.

 

I hjemmet

· Køb møbler i FSC træ, bambus, glas, keramik og undgå plastik.

· Brug træbøjler.

· Køb køkkenrulle og toiletpapir i ubleget genbrugspapir.

· Sig nej tak til reklamer og læs aviserne on line i stedet for.

· Mal med økologisk maling.

· Spar på vandet - sluk for det når du børster tænder samt i bruseren når du sæber dig ind og vasker hår.

 

I haven

· Brug ikke ukrudtsmidler af nogen art, da resterne ryger i vores grundvand.

· Brug ikke sneglegift, da havens nyttedyr (fx fugle, tudser, pindsvin) også tager skade af det.

 

Genbrug

· Har du ryddet op i tøj, bøger, legetøj mv. og tingene ikke fejler noget, så giv dem til frivillige foreninger, velgørenhedsbutikker mv.

· Eller lej en stand på et lokalt loppemarked, hvor du kan sælge tingene.

· Eller find en gruppe på fx facebook, hvor man kan give ting væk gratis i dit nabolag.

· Køb selv genbrug når du mangler noget.

· Genbrug (hvis du kan) den pap, som du modtager fra dine køb på internettet: Lav en hule til katten, hundehvalpens første seng, skal du give en gave kan pappet måske bruges som emballage, lav et legehus til børnene, print farvefotos og klistre dem på papstykker og klip ud som puslebrikker til børnene. Mulighederne er mange, og hvis du googler på fx How to reuse cardboard boxes kommer der et væld af sider med fantastiske forslag.

 

Sortér

· Sortér for så vidt muligt dit affald: Blød plastik, hård plastik, dåser/metal, glas, papir, pap, batterier, madrester, andet husaffald (småt brandbart) mv. 
Der er desværre stadig mange kommuner, der ikke kører med affaldssortering. Og så kan det være en stor opgave at gå i gang med at sortere sit affald. Det kræver i hvert fald, at man har plads til de forskellige spande, og at man har mulighed for at køre på en genbrugsplads. Men er det muligt, er det en stor gevinst for miljøet.

 

Saml affald

· Gå en tur alene, med hunden, med venner eller med familien og saml affald sammen. Det kan være på stranden, i skoven, i parken, på fortovene. Der er desværre masser af affald rundt omkring som enten er røget af skraldevogne eller trailere eller som simpelthen bare er smidt af folk.

· Du kan samle affald, når du er ude at jogge. Det kaldes også "plogging". Læs mere nedenfor om det trendy fænomen hvor du samtidig med en frisk løbetur, gør noget godt for miljøet ved at samle affald langs din løberute.

 

Links til sider med gode forslag

Når du køber tøj

9 nemme miljøvenlige veje

Reducer dit plastikforbrug

Mindre affald i hverdagen

Sortér dit affald

Få en mere klimavenlig hverdag

5 miljøvenlige apps

Få en giftfri have

Lån en kajak gratis og saml affald

Bee's wrap, økologisk bomuld med bivoks og jojoba olie (kan købes på mange danske hjemmesider)

I Halsnæs findes der affaldshelte

Plogging

Mal med økologisk maling